Et digitalt værktøj designet til moderne sagsbehandling
Din Stemme er ikke bare endnu et fagsystem – det er en gennemtænkt digital løsning, der sætter barnet i centrum og letter arbejdsgangen for dig som socialrådgiver. Med implementeringen af Barnets Lov stilles der nye, skærpede krav til børneinddragelse og dokumentation. Din Stemme er udviklet specifikt til at imødekomme disse krav.
Din Stemme transformerer den traditionelle børnesamtale til en aktiv, levende dialog, hvor dokumentationen sker naturligt og med respekt for det altafgørende relationelle samspil mellem barn og socialrådgiver.
Et værktøj, der arbejder for alle
En tryg stemme i egen sag
Gennem vores interaktive samtaleplatform får barnet mulighed for at udtrykke sig på egne præmisser og med egne ord. Med visuelle elementer, der engagerer og skaber genklang, sikrer vi reel medbestemmelse i samtalens forløb og fremmer en åben og nysgerrig dialog. Vores tilgang er inspireret af Laura Lundys model for børneinddragelse, som blandt andet anvendes af Social- og Boligstyrelsen i arbejdet med styrket inddragelsen af børn og unge. Modellen fokuserer på fire centrale elementer: rum, stemme, tilhører og indflydelse, som tilsammen sikrer, at barnet oplever at blive hørt og får reel indflydelse på beslutningsprocesserne. Barnets perspektiver dokumenteres præcist og genkendeligt gennem direkte citater og fysisk dokumentation, som de naturligvis kan tage med hjem.
Faglighed i fokus
Som socialrådgiver kender du dilemmaet: Hvordan er jeg fuldt nærværende i en samtale med et barn, mens jeg samtidig sikrer grundig og velbelyst dokumentation? Din Stemme arbejder udelukkende på at eliminere denne udfordring ved at gøre dokumentationen til en naturlig og integreret del af samtalen – uden at kompromittere relationelt nærvær.
I løbet af samtalen kategoriserer du hvilke emner I taler om og samtaleværktøjet minder dig om at registrere relevante følelser og faglige observationer undervejs. Vigtige citater fastholdes let, og dine faglige refleksioner dokumenteres præcist.
Efter samtalen overføres al indhold problemfrit til dit gængse journalsystem (f.eks. DUBU), så du slipper for tidskrævende efterbehandling. Når samtalen er ovre, kan du se statistik, der kan hjælpe dig til nye indsigter i barnets udvikling over tid.
Værktøjet bygger løbende en detaljeret samtalestatistik, som giver dig unik mulighed for at følge og agere på et barns udvikling over tid. Du kan samtidig hurtigt danne dig et overblik over udviklingen i et barns netværk, trivsel og udfordringer, hvilket gør det nemmere at tilrettelægge den rigtige støtte og timing for næste indsats.
Det er børnesamtaler, som de bør være – med barnet og ikke papirarbejdet i centrum.
Kvalitet og compliance
Vi ved, at god ledelse handler om at sikre både kvalitet og lovmedholdelighed. Din Stemme leverer en platform der systematisk understøtter Barnets Lov.
For dig som leder forener Din Stemme det bedste af to verdener: På den ene side får du præcis dokumentation og kvalitetssikring af det socialfaglige arbejde. På den anden side optimeres arbejdsgangene, så ressourcerne bruges, hvor de gør mest gavn – i arbejdet med børnene og deres familier.
Med Din Stemme får du ikke bare overblik – du får en strategisk ramme til at udvikle og dokumentere kvaliteten af jeres børneinddragelse i praksis.
Fra implementering til daglig praksis
Vi er behjælpelige hele vejen med:
- En omfattende opstartspakke for implementering af samtaleværktøjet (med mulighed for at skræddersy specifikt til jeres behov)
- Et vedkommende og værktøjsnært implementeringsforløb
- Dedikeret og lydhør implementeringsbistand
- Løbende support og praksisfaglig sparring
- Kontinuerlige opdateringer baseret på den feedback vi modtager fra vores kunder
Vi viser bl.a., hvordan redskabet virker:
Før samtalen
Forbered dig målrettet ved at vælge samtaletype, tilpasse værktøjet til barnets behov og eventuelt invitere andre relevante fagpersoner med i dialogen.
Under samtalen
Skab en dynamisk dialog gennem interaktive elementer, mens du let dokumenterer vigtige citater og visualiserer barnets fortælling om følelser og relationer.
Efter samtalen
Få automatisk genereret en struktureret samtalerapport, dokumentér den enkelt i dit fagsystem og del relevante informationer med øvrige samarbejdspartnere.
Resultatet er mere tid til børnene, bedre mulighed for at udfolde socialrådgivernes faglighed og mindre tid på efterfølgende dokumentation.

